Demenstopmøde - Demensvenligt Danmark

Demens­topmøde

Demenstopmødet er en årlig begivenhed, hvor vi samler fagfolk, frivillige og beslutningstagere fra hele demens- og sundhedsområdet til en dag med fokus på at styrke den demensvenlige praksis.

På topmødet kan man opdage, blive inspireret og fejre årets bedste initiativer inden for borgeren, pårørende, personalet, transporten, byen og boligen.

Program for Demenstopmødet 1. september 2026

Demensvenlig sundhed på tværs

Kom og vær med til inspirerende samtaler, oplæg fra eksperter, overrækning af priser og mulighed for at dele perspektiver og løsninger for fremtidens demensvenlige samfund.

I løbet af dagen vil der være fire praksisnære parallelsessioner, hvor du får mulighed for at deltage i én session om formiddagen og én om eftermiddagen og dermed fordybe dig i de emner, der er mest relevante for dig.

Program for dagen

Ankomst, registrering og morgenmad.

Velkomst: Hvorfor er demensvenlig sundhed på tværs vigtigt?

Meningsfulde hverdagsliv med demens – psykosociale
indsatser i praksis v/ Kamilla Kielsgaard, kvalitets- og udviklingskonsulent i Aktiv pleje og omsorg, Nordfyns Kommune.

10 minutters pause.

Personligt indlæg fra en borger med demens v. Jens-Ulrik Rosholm,
tidl. geriatriker.

Regeringens fokus for området – hvad gør vi nu?

Dialog mellem kommuner og regioner og uddeling af tre priser v.
Dorte West, formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg og
Christoffer Buster Reinhardt, formand for Sundhedsudvalget i
Danske Regioner.

– Gæt mindre, mærk mere: Sådan knækker du koden til sansevenlig demenspleje.

– Hjernesundhed i fællesskaber – samarbejder mellem civilsamfund og kommune.

– Samarbejde og sammenhæng i udredningsforløb – kommunale erfaringer fra Region Nordjylland.

– Lokal demensstrategi.

Tre kvarters frokostpause.

(Samme som før frokost.)

Regeringens fokus for området – hvad gør vi nu?

Sundhed bredt forstået: Resultater fra sundhedsrapport fra
Demensvenligt Danmark v/ Lilie Darsø, Demensvenligt Danmark

Mere information følger.

Charlotte Søderdahl, der både er fagprofessionel, pårørende
og aktiv formidler på Instagram, vil dele sine erfaringer og
perspektiver fra området.

årets priser

Indstilling af initiativer til priserne på Demenstopmødet 2026

Demenstopmødet danner igen i år rammen om fejringen af de gode indsatser på demensområdet. Vi håber, at du vil hjælpe os med at finde årets prismodtagere. Måske står du selv bag et godt initiativ. Måske kender du en kollega, en kommune, en forening eller et samarbejde, som fortjener at komme i betragtning. I år kan man indstille initiativer i følgende tre kategorier: 

  • Arbejdet omkring borgeren 
  • Samarbejde på sundhedsområdet 
  • Samarbejde med civilsamfund 

Det behøver ikke være et stort projekt med mange ressourcer bag. Vi leder efter indsatser, der skaber værdi for mennesker med demens og deres pårørende og som kan inspirere andre. Og det kan fx også være et menneske med demens, der står bag indsatsen. Tænk endelig bredt. Fristen for at indstille et initiativ er torsdag den 6. august 2026.  Følg linket herunder.

FOKUS PÅ HANDLING OG SAMARBEJDE

Demenstopmøde

Et demensvenligt Danmark kræver indsats på flere niveauer. Topmødet sætter fokus på de centrale områder, hvor handling og samarbejde er afgørende.

Borgeren

får omsorg, pleje og tilpasset egne behov

Pårørende

har viden og indflydelse på borgerens demensforløb samt tilbud tilpasset egne behov

Personalet

har faglig viden, indgår i tværfagligt samarbejde og i trygge rammer

Transporten

er tilgængelig for borgeren til alle kommunens tilbud

Byen

sikrer adgang til byens faciliteter og viden om demens

Boligen

understøtter tryghed og ro for borgeren og dennes pårørende

Billeder fra topmødet

Demenstopmødet 2025

Fornem den gode stemning fra tidligere topmøder

Kontakt os for spørgsmål

Kvinde i blå skjorte

Lone Harlev

Sekretariatschef