Alice Gammelgaard Jensen
Før i tiden, var det kun min mor, der gik i kirke, nu deltager jeg i fællesskab med min mor, og vi får begge to meget ud af det.
citat connie brøgger(pårørende)
For Connie Gammelgaard Brøgger betyder det noget helt specielt, når hun kan tage med sin 83-årige mor, Alice Gammelgaard Jensen til Erindringsgudstjeneste. De glæder sig begge to og tiden sammen er vigtig.
“Vi taler sammen om gudstjenesterne og mindes det bagefter. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan dele det hende.”
Hver anden måned holder Helligåndskirken i Aarhus Erindringsgudstjenester. Det er et tilbud, hvor mennesker med demens i fællesskab med deres pårørende kan være med til en gudstjeneste i et roligere tempo, og hvor der bliver sunget salmer, faciliteret samtaler, og skabt et rum for nærvær og samvær.
I 2021 fik Alice Gammelgaard Jensen konstateret Alzheimer. Inden da havde hun passet sin mand, der også var diagnosticeret med demens og døde i januar 2021. I dag bor hun på et friplejehjem i Tranbjerg.
“Min mor kan ikke huske særlig meget, men hun glæder sig altid til at komme til erindringsgudstjenester. Jeg kan mærke på hende både før, under og efter vores besøg i kirken, hvor glad hun er for at komme derhen.”
Alice Gammelgaard Jensen har altid brugt kirken. Sammen med sin mand, Hans, tog de på ture i ind- og udland, var til foredrag og tilbragte meget tid med de venner og det netværk, som de havde fået igennem kirken.
“Jeg ved, at min mor kan genkende følelsen af at komme i kirken, og det er den aktivitet, hun glæder sig allermest til.”
Connie Gammelgaard Brøgger fremhæver også Torben Tramm, der er præst i Helligåndskirken, for at skabe et rum, der giver mennesker med demens mulighed for at være en del af fællesskabet.
“Torben tager altid godt imod os, og tager sig god tid til at tale med alle og høre, hvordan de har det. Og så ringer han altid før gudstjenesterne og minder os om, at det snart er tid til at mødes igen.”
Connie Gammelgaard Brøgger nævner en række ting, som har gjort det lettere for hendes mor at være med.
“Før det første er det en lille gruppe af mennesker, der kommer. Det skaber ro og gør, at min mor ikke bliver forvirret. Så er gudstjenesten kortere end normalt, og hver gang er der et tema, som vækker erindringer. Det kunne være fastelavn eller skolestart. Så ser vi på billeder og genstande som min mor og de andre brugere har minder om fra barndommen. Det vækker gode erindringer, og det er så dejligt at se, hvilken glæde det giver.”