Willy Wiltoft

Jeg går ofte ud og tager også jævnligt længere ture med tog. Der bruger jeg altid demenssymbolet.
Willy Wiltoft
Da Willy Wiltoft i 2019 fik konstateret demens, gennemtrawlede hans hustru Susanne foldere og hjemmesider for at finde ud af, hvordan hun kunne hjælpe ham bedst. Hun læste blandt andet, at det er vigtigt og godt for den demensramte at blive ved at se en masse mennesker og få mange og forskellige indtryk og oplevelser.
”Så vi nærmest susede rundt og tog ofte på tur ud i landet for at se og opleve alle mulige ting. Vi deltog i mangt og meget og begyndte også helt fra starten at komme i de demenstilbud, de har i kommunen,” siger Susanne Wiltoft.
Hverken hun eller Willy havde behov for at holde deres nye livssituation hemmelig eller gemt væk. Som Willy siger, har han jo ingen indflydelse på, at det lige skulle ramme ham.
Derfor talte de helt åbent med familie og ganske fremmede om, at Willy havde demens. Og de talte om, at det ville være en hjælp for Willy, hvis der fandtes noget a la blindetegnet, som kunne signalere til omgivelserne, at Willy lever med demens og kan få brug for hjælp.
”Og kort efter kom der jo faktisk et symbol, som vi inviteret til at dele vores mening om,” siger Susanne Wiltoft.
Det skete, da Demensvenligt Danmark udviklede to versioner af et demenssymbol, og Willy og Susanne sammen med andre potentielle brugere blev spurgt til, hvilken version de bedst kunne lide og troede mest på, at de ville komme til at bruge.
Det ene var en tidlig version af demenssymbolet, som vi kender det i dag. Det andet havde form af en lilla blomst, der havde tabt et af sine blomsterblade. ”Vi kunne egentlig bedst lide det andet,” siger Susanne Wiltoft.
Alligevel sidder symbolet i dag fast på Willys hat og på hans overtøj. Og hver eneste gang, de går på gaden, giver symbolet anledning til en snak, når folk i bussen spørger, hvad det er for en fin nål han har i hatten, eller når en medarbejder i en butik siger ”det symbol, går min bedstemor også med”.
”I dag synes vi vældig godt om det, og vi var glade for at kunne give vores input dengang. Siden har jeg efterspurgt en anden lukkemekanisme, fordi nålen kan være svær at håndtere og ikke sidder lige godt på alt tøj.
Nu er der kommet en version med magnetlukning, som vi netop har taget i brug. Så vi er meget glade og tilfredse,” siger Susanne Wiltoft. Hun håber, at mange flere vil tage symbolet til sig og at kendskabet til både sygdommen og handlerådene vil blive langt mere udbredt, sådan at det bliver nemmere at leve åbent og godt med sin demenssygdom.