Ny rapport: Medarbejdere på sundhedsområdet efterspørger viden om demens - Demensvenligt Danmark

Ny rapport: Medarbejdere på sundhedsområdet efterspørger viden om demens

To hænder mødes i luften

At bestille en tid, finde vej til en undersøgelse og forstå beskeder om behandling kan være udfordrende, når man lever med demens. En ny rapport fra Demensvenligt Danmark belyser mødet mellem mennesker med demens og medarbejdere fra 20 faggrupper og viser en efterspørgsel efter mere viden og konkrete redskaber. 

En blodprøve, et besøg hos tandlægen, en synsundersøgelse eller et genoptræningsforløb. Mennesker med demens har ligesom alle andre brug for mange forskellige sundhedsydelser. Men demens kan påvirke hukommelsen, orienteringsevnen og evnen til at bearbejde information. Derfor kan både forberedelsen, vejen derhen og selve mødet kræve særlig støtte og forståelse. 

Behovet er forskelligt fra menneske til menneske. Nogle navigerer selv i deres kontakter med sundhedsområdet, mens andre får hjælp fra pårørende eller fagpersoner. 

Med rapporten Demensvenlig sundhed sætter Demensvenligt Danmark fokus på, hvordan medarbejdere på tværs af det brede sundhedsområde oplever mødet med mennesker med demens. Hvilke udfordringer møder de, hvor godt føler de sig klædt på, og hvad har de brug for? 

”Rapporten peger på behovet for at styrke demensvenligheden på sundhedsområdet og give medarbejderne mere viden og konkrete redskaber til mødet med mennesker med demens. Det kan fx handle om tydelig kommunikation, hjælp til at nedskrive informationer, til at finde vej og lidt ekstra tid, når situationen kalder på det. Små tilpasninger kan gøre mødet tryggere og forløbet lettere at overskue,” siger Lone Harlev, sekretariatschef i Demensvenligt Danmark. 

Demensvenlige greb styrker patientkontakten 

For bioanalytiker og demensnøgleperson Trine Carstensen har erfaring og redskaber til at håndtere mødet med mennesker med demens gjort en stor forskel i hendes arbejde: 

”Den viden, jeg har fået som demensnøgleperson, har gjort, at jeg bedre kan hjælpe patienterne og skabe en god patientkontakt. Vi ved sjældent, om den patient, vi sidder med, har demens eller andre kognitive udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvilke tegn vi skal være opmærksomme på, og hvordan vi bedst støtter patienten i mødet,” siger hun til Danske Bioanalytikeres medier. 

Hendes erfaring understreger rapportens brede perspektiv: Demens er relevant for mange faggrupper – også dem, der ikke arbejder med demens som deres primære opgave. 

Halvdelen føler sig godt klædt på 

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2025 med 2.999 besvarelser fra medarbejdere i 20 faggrupper, der i forskelligt omfang møder mennesker med demens.

Samlet angiver omkring halvdelen, at de i høj grad eller meget høj grad føler sig klædt på til mødet med mennesker med demens, og at de har de nødvendige kompetencer og redskaber. Der er dog betydelige forskelle mellem faggrupperne. Medarbejdere, der ofte møder mennesker med demens, føler sig generelt bedre klædt på.

Omkring halvdelen ønsker mere viden og flere redskaber, mens mere end hver tredje svarer ’måske’. Særligt redskaber til kommunikation efterspørges. 

Det gode møde kræver også gode rammer 

På tværs af faggrupperne er det særligt fire udfordringer, som mange genkender: uforudsigelig adfærd, mangel på tid og ressourcer, udfordringer i kommunikationen og situationer, hvor mennesker med demens modsætter sig undersøgelse, behandling eller pleje. 

Udfordringerne genkendes også af medarbejdere, der føler sig godt klædt på. Et mere demensvenligt sundhedsområde kræver derfor opmærksomhed på både medarbejdernes kompetencer, arbejdsgangene og de organisatoriske og fysiske rammer. 

Blandt de mennesker med demens, der er interviewet til undersøgelsen, er ønskerne til det gode møde tydelige: Et tempo, de kan følge med i, tydelig kommunikation og at blive mødt med anerkendelse og i øjenhøjde. 

Et fælles grundlag for handling 

Demensvenligt Danmark bruger resultaterne til at udvikle trykte og digitale materialer, der kan understøtte medarbejdernes arbejde. Materialerne sætter blandt andet fokus på kommunikation, Demenssymbolet og viden om demens.  

Rapporten skal samtidig bidrage med et fælles vidensgrundlag for arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, kommuner og regioner, der ønsker at styrke mødet med mennesker med demens. 

Læs rapporten og find resultater for dit fagområde: 

Fakta

Om Demensvenligt Danmark 

Demensvenligt Danmark består af 15 landsdækkende medlemsorganisationer og arbejder for, at mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv. Det sker blandt andet ved at øge kendskabet til demens og demensvenlighed i hele samfundet. Demensvenligt Danmark står bag Demensugen, Demenstopmødet, Demenscamps og det nationale demenssymbol.

Under den årlige demensuge i uge 19 bidrager en national kampagne og lokale indsatser til større forståelse for, hvordan vi kan skabe et mere demensvenligt samfund.

Demenssymbolet er udviklet i samarbejde med mennesker med demens og er et hjælpemiddel, der kan bæres synligt. Det signalerer, at personen kan have brug for lidt ekstra tid, hjælp eller forståelse i mødet med andre.