Kultur og fritid er i fokus i Demensugen 2024, hvor kulturinstitutioner, idrætsklubber og det frivillige foreningsliv vil arbejde tæt sammen med fagpersoner og mennesker med demens om i højere grad at gøre det muligt for mennesker med demens at bevare et aktivt kultur- og fritidsliv.

Næsten 100.000 danskere lever med demens, og tallet er stigende. Især i begyndelsen men også senere i sygdommen kan en person med demens mange af de ting, han eller hun før har kunnet, og mange har et stort ønske om at fortsætte det liv, de hidtil har haft – gå ud til udstillinger eller koncerter, komme i deres forening eller idrætsklub eller dyrke deres hobby.

Alligevel trækker 83 procent sig fra sociale aktiviteter og fritidsliv, efter de har fået diagnosen. Nogle er usikre på, om de stadig er velkomne i deres gamle klub eller fællesskab, eller om andre vil tage afstand og synes, de er til besvær. Nogle er bange for, at et besøg på et museum eller til en koncert skal blive ubehageligt eller pinligt, hvis de pludselig mangler ord eller mister overblikket. Og så er det en del af selve demenssygdommen, at man mister noget af sit gamle initiativ og i højere grad har brug for motivation og en håndsrækning til at komme afsted.

”Derfor ender det alt for ofte med, at en demenssygdom fører til inaktivitet og isolation. Men man har lige så meget brug for oplevelser, motion og fællesskab, når man har demens,” siger Lone Harlev, sekretariatsleder i Demensvenligt Danmark.

Som del af indsatsen for at skabe et mere demensvenligt Danmark har Demensvenligt Danmark derfor rakt ud til store som små kultur- og fritidsudbydere over hele landet for sammen at se på, hvordan man kan arbejde med kultur- og fritidstilbuddenes rammer, tilbud og kommunikation, så det bliver nemmere og mere attraktivt for mennesker med demens at deltage.

”I Folkekirken er vi i fuld gang og har f.eks. mange demensvenlige kirker, hvor vi, der arbejder i sognene, har gjort en indsats for at lære om demens. For selvfølgelig skal kultur- og fritidsaktiviteter være demensvenlige al den stund, at et menneske med en demensdiagnose stadig er et fuldt og helt menneske,” siger Bodil Olesen, sognepræst ved Hornbæk Kirke og konsulent for kirke og ældre i Helsingør Stift.

Og i brancheorganisationen IKF, der repræsenterer flere tusinde idrætsanlæg i Danmark, bakker man op om ambitionen om at være et sted, hvor alle føler sig velkomne og får den håndsrækning, de måtte have brug for.

”Vi oplever alt for ofte, at folk der f.eks. har svømmet eller spillet badminton i årevis, stopper med at komme, efter de får demens. Men vi ved, at de får rigtig meget ud af at blive ved med at træne, og så snart de kommer ud på en badmintonbane, kan de sagtens huske, hvad de skal gøre. Så jeg oplever det som en del af vores opgave at skabe de bedst mulige betingelser for, at de bliver ved at komme hos os og glædes ved at dyrke sport,” siger bestyrelsesmedlem i IKF, Otto Skak.

En række initiativer på kommunalt og nationalt plan skal samtidig sætte fokus på, hvordan medlemmer og brugere af kultur- og fritidslivet kan gøre en forskel ved at invitere og inkludere mennesker med demens i fællesskabet, lyder det fra Lone Harlev.

”Det hele når som altid sit højdepunkt i den årlige demensuge, uge 19, hvor vi glæder os til at se vores samarbejdspartnere fra de forrige år – og så en hel masse nye fra kultur- og fritidslivet,” siger Lone Harlev.