Demenscamps

Demenscamps er stedet, hvor idéer bliver til handling. Her samles kommuner for at tænke nyt, dele erfaringer og skabe konkrete forbedringer for mennesker med demens, deres pårørende og personale.

Campene er skræddersyet til den enkelte kommunes udfordring, samtidig med at være et netværk, hvor kommuner deler deres faglighed og erfaringer med hinanden.

Demenscamps 2026

Horsens våbenskjold

Horsens

Comwell Bygholm Park

Camp 1: 25.-26. februar

Camp 2: 23. september 2026


Køge Våbenskjold

Køge

Comwell Køge Strand

Camp 1: 11.-12. marts

Camp: 7. oktober 2026


Helsingør våbenskjold

Snekkersten

Comwell Borupgaard

Camp 1: 22.-23. april

Camp 2: 4. november 2026


Aalborg våbenskjold

Aalborg

Comwell Hvide hus Aalborg

Camp 1: 27.-28. maj

Camp 2: 18. november 2026


Middelfart våbenskjold

Middelfart

Comwell Middelfart

Camp 1: 24.-25. juni

Camp 2: 9. december 2026


 Fokus på det gode liv med demens

Sammen om handling gennem Demenscamps

Vi omsætter ambitionen om et demensvenligt Danmark til konkrete forbedringer.

 

Udfordring og hold

Identificer og fremsend en udfordring, som involverer mere end 100 borgere, pårørende eller kollegaer.

Holdet til Camp 1 sættes på baggrund af udfordringen og på tværs af relevante funktioner i jeres kommune.

 

Camp 1

Skab planen for drømmen I vil nå, og vejene I skal gå.

Beskriv de konkrete handlinger, der kan fjerne problemerne og løfte demensvenligheden.

 

100 dages test

Test planen og skab erfaringer med jeres konkrete handlinger ”hjemme” i byen, boligen, plejecentret eller transporten.

 

Camp 2

Otte timers pitstop hvor I justerer, konkretiserer og gør jeres hverdagsforbedring bæredygtig.

I deler jeres erfaringer og initiativ med andre kommuner.

Strategier og elementer

Opbygningen af Demenscamps

Få her et overblik over de centrale strategier og elementer, som samarbejdet i demenscamps bygger på. De danner rammen for fælles retning, læring og konkrete løsninger i praksis.

Deltagere til Demenscamp

Introduktion:

Med to camps og 100 dages test udvikler I hverdagsforbedringer gennem enkle og målbare handlinger. I kommer væk fra jeres vante rammer og får tid sammen til at stille skarpt på jeres udfordring og drømme stort.

Et nationalt og lokalt netværk med kollegaer fra andre kommuner og organisationer, hvor I frit kan dele viden, erfaringer og problemer. Der deltager mellem 3-6 kommuner til en camp.

I definerer selv udfordringen. Kommunernes fokus spænder bredt fra at skabe et større samarbejde med frivillige, opkvalificering af kollegaer, nedbringelse af antipsykotisk medicin over demensstrategi- og handlingsplan og videre til pårørendesamarbejde.

Vores metoder og samarbejdspartnere sikrer, at forløbet er skræddersyet til netop jeres kommune.

Deltag og bidrag til effektanalyser om det, der virker, så vi alle bliver klogere på, hvilke livsforbedringer vi kan skabe. Derfor får I adgang til alliancens signaturkoncepter og I inviteres til årets Demens Topmøde og prisfest.

I får 1-1 sparring, ny viden og inspiration til jeres mål og ønsker inden for demensområdet fra bl.a. pårørende, Nationalt Videnscenter for Demens, den Sociale Virksomhed Region Hovedstaden, professionshøjskoler og SOSU-skoler fra hele landet, alliancens partnere med flere.

På Demenscamps vil I få ideer, indflydelse og invitationer til, hvordan I kan lave partnerskaber og politik – både lokalt og nationalt. 

Vi inviterer jeres respektive udvalgsformænd, så I kan dele jeres faglighed og inspirere jeres udvalgsformænd med de seneste 24-timers konkrekte indsigter og løsninger.

Få inspiration og løsninger

Demensvenlige initiativer

Koncepter som kommuner har implementeret for et mere demensvenligt Danmark.

Det bedste var at blive rykket ud af hver­dagen og sætte sig ned i vores gruppe og få lavet en fælles plan. Udover de faste med­ arbejdere var vores projektmedarbejdere med. Det gav god sammenhæng mellem projekt og drift og gjorde, at vi kunne snakke sammen på en struktureret måde

Citat fra Kommunalt ansat

Sparringspanelet kan være med til at få kommunerne til at kvalificere, hvad det er de vil arbejde med. De kan få konkret sparring på de mål, de sætter sig, på de indsatser de vil arbejde videre med og få erfaringer fra andre projekter.

citat fra Gry Segoli, lektor og udviklingskonsulent, Københavns Professionshøjskole

Vi opsporer ægtefæller (…) til demensramte, før de mistrives. Vi samarbejder med civilsamfundet om aktiviteter, der mindsker ensomhed. Hvis vi ikke havde deltaget på campen, havde vi ikke været her i dag. Vi havde tid sammen til at drømme og fordybe os. Nu tror vi sgu på det!

citat fra Kommunalt ansat

Billeder fra demenscamps

Demenscamps 2025

Mærk stemningen fra årets camps.

Kontakt os for spørgsmål

Line Lykke Breving

Rasmus Mygind Korsby