Kirsten Surh

Kirsten Suhr er 59 år, og især på de såkaldte skuddermudder-dage er hun glad for at kunne sætte demenssymbolet på jakken. På den måde kan hun signalere til sine omgivelser, at hun lever med demens.

“Jeg går ofte ud og tager også jævnligt længere ture med tog. Der bruger jeg altid demenssymbolet. Især hvis det er en skuddermudder-dag, hvor jeg er ekstra glemsom og nervøs, giver det mig stor tryghed at signalere, at jeg kan få brug for hjælp.”

Det gør, at Kirsten Suhr med lidt mere ro i maven kan sætte sig i toget fra Vejle mod Odense, selv om det betyder et ofte noget uoverskueligt tog-skifte i Fredericia. Og det betyder også, at hun bliver mindre stresset, når hun ikke lige kan finde sin billet, sit Dankort eller sin huskeseddel. For nylig reddede det også situationen, da hun i lufthavnen pludselig skulle gå en anden vej ind i flyet end sin ledsager, men så fik lov at bruge ledsagerens kø, fordi personalet kunne se, at hun havde en særlig grund.

”Jeg håber, at det med tiden bliver endnu mere udbredt, så det kan hjælpe med at skabe tryghed for andre, der lever med demens, og som måske er endnu mere udfordret, end jeg er,” siger Kirsten Suhr.

Det gør hende glad, at så mange kultur- og fritidsinstitutioner har meldt sig på banen i forhold til at blive bedre til at invitere og inkludere mennesker med demens. Selv holdt hun selv engang af at spille volleyball og kunne ellers sagtens se sig selv få glæde af at blive mere kreativ sammen med andre. ”Og hvis de mener det alvorligt med at være demensvenlige og f.eks. skaber nogle rolige hjørner, hvor man kan hvile hovedet, når det bliver for meget, så kunne jeg virkelig godt tænke mig at komme på festival – f.eks. her i Jelling til sommer,” siger Kirsten Suhr.