I en lejlighed i Den Gamle By i Aarhus tikker urene, klaveret står klar til at blive spillet på, og i skuffer og skabe gemmer der sig genstande fra en hverdag, mange kan genkende.

Her må man ikke bare kigge. Man må røre, åbne, lytte, dufte og gå på opdagelse.

Erindringslejligheden er indrettet som et hjem fra en svunden tid og skabt til mennesker med demens. Normalt besøges lejligheden af grupper fra blandt andet plejehjem, men i Demensugen åbner Den Gamle By dørene for alle, der har lyst til at opleve, hvordan sanselige indtryk kan vække minder og skabe nærvær.

For Anne Marie Rechendorff, der er ansvarlig for Erindringsformidlingen i Den Gamle By, handler besøget først og fremmest om at skabe tryghed:

‘Folk har ikke altid så meget lyst til at skulle på tur, og så er det vores opgave at skabe den trygge ramme. Langt de fleste går herfra med et smil på læben og en god oplevelse’ siger Anne Marie Rechendorff.

Et hjem – ikke en udstilling

Erindringslejligheden adskiller sig fra mange andre museumsoplevelser. Her er afstand og montrer skiftet ud med nærvær og genkendelse.

Man kan hænge sin jakke i entréen, tage sutsko på og sætte sig i stuen. Skabe og skuffer må åbnes, og tingene må tages frem og undersøges. Et tikkende ur, en grammofonplade eller fornemmelsen af et forklæde kan blive begyndelsen på en samtale.

‘Det er ikke os, der skal fortælle. Vi er værter, og vi skal skabe et rum, hvor den enkelte får mulighed for at fortælle sin livshistorie og om sit liv’ fortæller Anne Marie Rechendorff.

Når omgivelserne føles velkendte, kan de åbne for minder, som måske ikke ellers finder vej ind i samtalen.

Når personalet får nye historier med hjem

Et besøg i Erindringslejligheden kan også få betydning efter besøget er slut.

Ifølge Anne Marie Rechendorff opstår der ofte samtaler på tværs mellem besøgende, personale og formidlere. Det historiske miljø kan bringe fortællinger frem, som personalet på et plejehjem ikke tidligere har hørt.

‘Lejligheden åbner for nogle helt andre erindringer, som de besøgende måske ikke har talt om før, men som fortæller noget om deres levede liv’ siger hun.

Den viden kan personalet tage med tilbage og bruge i hverdagen. På den måde bliver besøget ikke kun en god oplevelse i øjeblikket, men også en mulighed for at lære mennesket bag sygdommen bedre at kende.

Der skal også være plads til stilhed

Selvom Erindringslejligheden ofte vækker samtaler, er det ikke et mål, at alle skal fortælle noget.

Nogle besøgende finder ro i bare at være til stede. At lytte til uret. At sidde i stolen. At lade blikket vandre over tingene i rummet.

‘Der er også altid rum til at være stille sammen og lytte til lydene i lejligheden’ siger Anne Marie Rechendorff.

For mennesker med demens kan en god oplevelse sagtens sætte sig i kroppen, selvom den ikke nødvendigvis kan forklares med ord bagefter.

Demensugen gør lejligheden tilgængelig for flere

Når Den Gamle By åbner Erindringslejligheden for alle i Demensugen, er det for at give flere indblik i, hvordan erindringer kan vækkes gennem genstande, sanser og samtaler.

‘Vi håber, at vi kan udbrede kendskabet til, hvordan man kan vække erindringer og gode oplevelser for alle, men især for mennesker med demens’ fortæller Anne Marie Rechendorff.

Hun håber også, at flere får øje på, hvordan mennesker med demens kan føle sig set og hørt, når der skabes plads til deres egne fortællinger. I Demensugen er lejligheden derfor åben for børn, unge og voksne, både med og uden demens.

For nogle vil besøget måske vække minder om bedsteforældres hjem. For andre kan det minde om scener fra Matador eller Krøniken. Og for mennesker med demens kan det blive en stund, hvor kroppen, sanserne og omgivelserne hjælper minderne frem.