
Hvorfor er det vigtigt?
Fysisk træning kan hjælpe mennesker, der lever med demens, til at genskabe minder og bremse sygdommen. Motion har samtidig en positiv effekt på krop og sundhed generelt, og det er bevist, at der er særdeles positive effekter ved at holde sig fysisk i gang, når man lever med en demensdiagnose. Regelmæssig fysisk aktivitet kan fx reducere neuropsykiatriske symptomer som uro, irritabilitet og depression mv.
Derudover er fællesskabet om sporten, med andre i samme situation, givende for både nye og rutinerede spillere.
Hvordan gør vi?
”Brug Bolden” er et rummeligt fodboldhold for mennesker, der lever med demens. Her er alle velkomne, uanset hvor meget fodbold man kan. Det er også muligt at invitere familien eller en ven eller veninde med i spillet.
Samlingspunktet er fodbold, men fællesskabet er en ligeså vigtig faktor. Der er derfor meget fokus på og plads til grin og samtaler samtidig med øvelserne på fodboldbanen. Sammenholdet forstærkes bl.a. af en årlig grillaften for hele holdet.
læs mere
Koncepter
-

Seksualitet og samliv
-

Den Store Bagedyst
-

Sved på panden