
Hvorfor er det vigtigt?
En fysisk aktiv hverdag styrker livskvaliteten hos personer med demens og har stor betydning for bevarelsen af et godt helbred og for opretholdelsen af funktionsevnen. Derfor er det en fordel at idrætscertificere plejecentre. Idrætscertificeringen medvirker til, at der kommer langt mere målrettet og struktureret aktivitet i hverdagen i de enkelte bofællesskaber. Samtidig giver idrætscertificering en systematik, der gør fysiske aktiviteter lette at igangsætte for både frivillige og personalet.
Hvordan gør vi?
Idrætscertificeringen af alle plejecentre betyder, at der er fysisk aktivitet minimum 3 gange om ugen i aktivitetscentrene og i bofællesskaberne.
Der er en tovholder på hvert plejecenter, som har været på et 2-dages kursus. Tovholderen har ansvar for at fastholde fokus på den fysiske aktivitet i dagligdagen. På en række plejecentre er der også koblet frivillige til de fysiske aktiviteter. Fx 15 frivillige fra den lokale idrætsforening i kommunen.
Tovholderne fra de enkelte plejecentre mødes 2 til 4 gange årligt til erfaringsmøder. En gang årligt afholdes en temadag med alle tovholdere, aktivitetsmedarbejdere og frivillige for at samles til inspiration og vidensdeling.
læs mere
Koncepter
-

Seksualitet og samliv
-

Den Store Bagedyst
-

Transport som brobygning til aktivitet