Mennesker med demens har ligesom alle andre behov for at gå til læge, tandlæge, optiker, fysioterapeut eller apotek. Men netop de besøg kan blive sværere, når sygdommen udvikler sig. Derfor gik Kolding Kommunes 11 demenskonsulenter i Demensugen ud til i alt 24 sundhedsklinikker i kommunen. Målet var at fortælle om demenssymbolet og dele materiale ud om de tre enkle råd, der kan gøre mødet med mennesker med demens lettere: Tag kontakt, tal tydeligt og vær tålmodig. Vi fulgte demenskonsulent Sanne Rønnow på en af turene gennem Kolding centrum.

Demens stopper ikke ved diagnosen

På vej mod dagens første besøg fortæller Sanne Rønnow, hvorfor netop sundhedsområdet er et vigtigt sted at sætte ind:

‘Mennesker med demens fejler jo ikke kun en demenssygdom. De fejler alt det, som alle andre ældre mennesker også kan fejle. Derfor er det vigtigt, at de fortsat kommer til tandlægen, lægen, optikeren og de andre sundhedstilbud.’

Men det er ikke altid så enkelt:

‘Mange glemmer deres aftaler eller mister overblikket. Samtidig står de pårørende ofte i en helt ny situation, hvor de pludselig skal hjælpe deres mor, far eller ægtefælle med at holde styr på sundheden. Det er en rolle, de ikke nødvendigvis har haft før,’ siger Sanne.

Derfor handler indsatsen ikke kun om at gøre sundhedsmedarbejdere mere opmærksomme på mennesker med demens. Den skal også minde de pårørende om, hvor vigtig deres rolle er.

‘Vi kan ikke gøre det alene. Vi har også brug for, at de pårørende hjælper med at få deres familiemedlem afsted til undersøgelser og behandling,’ fortæller Sanne, der tidligere har været ansat som plejehjemsleder og derfor har stor praktisk indsigt i arbejdet med ældre og omsorg.

Små ændringer i mødet

Hos både tandlægen og lægen bliver personalet mødt med plakater, klistermærker og en kort snak om, hvad de kan gøre, hvis en patient med demens træder ind ad døren. Rådene er enkle, men kan have stor betydning.

‘Det handler om at tale langsomt og tydeligt og bruge et sprog, der er let at forstå,’ fortæller Sanne.

Nogle gange kan det også være nødvendigt at tænke lidt længere.

‘Hvis en patient skal huske en behandling eller hente medicin på apoteket, kan det være en god idé at inddrage en pårørende eller en anden, der kan hjælpe. Fire ører hører bedre end to.’

Samtidig understreger hun, at der ikke findes én løsning, som passer til alle:

‘Der er altid en årsag til, at mennesker gør eller ikke gør noget. Derfor skal vi være nysgerrige. Der findes ikke ét rigtigt svar, men nogle gode steder at begynde.’

Ikke alle ved, at patienten har demens

En af udfordringerne er, at sundhedspersonalet ikke nødvendigvis ved, at en patient har en demenssygdom. En hudlæge eller tandlæge har for eksempel ikke automatisk adgang til oplysninger om patientens demensdiagnose. Derfor kan det være en hjælp, hvis den praktiserende læge – med patientens samtykke – gør opmærksom på, at der kan være behov for ekstra støtte eller tydelig information. Det giver medarbejdere på sundhedsområdet bedre mulighed for at tilpasse kommunikationen og skabe et trygt forløb.

Målet er flere gode år

For Sanne handler indsatsen i sidste ende om noget meget større end plakater og informationsmateriale.

‘Vi skal være med til at holde mennesker med demens så sunde og raske som muligt så længe som muligt. Jo længere de kan bevare deres livskvalitet og have gode dage, jo bedre,’ slutter Sanne.

Netop derfor kan små hensyn i mødet hos tandlægen, lægen eller optikeren være med til at gøre en stor forskel.